Baner
beliggende i Cottageparken, Taarbæk, 2930 Klampenborg.
Parkering ved Taarbæk Strandvej 37 (trappe til bane 1-2), eller 20 m inde på skovvej fra store Strandvejen, ved skilt Den Røde Cottage (bane 3-5).
Der er 5 grusbaner og 1 minibane med slåmur.
Bane 1 og 2 ved klubhuset og
bane 3, 4 og 5 ved Strandvejen.
Minibane og slåmur ved bane 5.
Varelevering
Med bil gennem Cottageparken via indkørsel Strandvejen 550 (forbi Den røde Cottage).
Postadresse
Klubben har ingen formel postadresse, men der kan sendes post til formand eller bogholder. (Se link 'Bestyrelsen'.)
Telefon
Der er telefon i klubhuset ved bane 1, tlf. 39 63 05 60
Klubhus
Alle medlemmer er velkomne til at benytte klubhuset med tilhørende servicefaciliteter.
I sæsonen er der gratis saftevand, kaffe og te - alt med måde. Enhver benyttelse medfører pligt til at rydde op efter sig, stille stole på plads, sætte opvask i opvaskemaskinen m.m. Klubhuset er åbent fra 7 - 21.
Omklædningsrum
Der findes særskilte dame- og herreomklædningsrum med toiletter og bad.
Boldmaskine
Klubben råder over en boldmaskine, som kan benyttes af alle medlemmer sammen med en af trænerne eller efter instruktion af en sådan. Boldmaskinen må kun benyttes på bane 3 og 5. Prisen vil være kr. 30.- for en time, samt betaling for eventuelt bortkomne bolde. Kontakt cheftræner Jens Brodersen, hvis du vil anvende boldmaskinen.
Klubblad
TAARBÆK NYT er medlemsblad for Taarbæk Tennis Klub og andre foreninger i Taarbæk. Bladet udkommer efter behov (ca. 4 gange årligt) og tilsendes alle medlemmer. Bladet ligger også til gennemsyn i klubhuset.