Udmeldelse
Udmeldelse skal skriftligt meddeles til regnskabs-fører, email mangaard@webspeed.dk.
Manglende betaling af kontingent betragtes
ligeledes som udmeldelse.
Ved enhver nyindmeldelse opkræves indskud.
Baneinspektør
Jørgen Larsen, tlf. 39 63 07 11.
Klubben baneinspektør har opsyn med og vedligeholder baneanlægget. Alle fejl og mangler kan anmeldes til baneinspektøren eller skrives i baneinspektørens bog i klubhuset.
Ny makker
Ønsker du nye udfordringer i dit ugentlige spil i single eller double? Så kan du deltage ved "åben bane" arrangementerne eller klub-turneringerne og her kontakte medlemmer, der spillemæssigt passer til dit niveau. Der er også mulighed for at opsætte en "kontakt-annonce" på opslagstavlen under halvtaget. Udfordringstavlen er endnu en mulighed for at møde nye spillere.
Bolde og udstyr med rabat
Der er indgået aftale med Transocean Sport, Ulrikkenborg Allé 38 i Lyngby (tlf. 45 88 68 33) om 20% rabat på bolde og tennisudstyr til klubbens medlemmer, www.transocean.dk.
Z og Match, Bernstorffsvej 127, 2500 Hellerup, tlf. 39 62 13 14, giver også klubrabat.
www.zogmatch.dk
Klubbens love er opslået i klubhuset.
Generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af februar måned og bliver indkaldt med mindst 8 dages varsel.
---------------------------------------------
Baner kan reserveres på følgende måder:
I klubben:
Her er der opsat en touch-terminal hvor du kan oprette/slette reservationer.
Du taster ved at trykke direkte på skærmen, og når du har logget dig ind ved at indtaste dit medlemsnummer og din 4-cifrede pinkode viser systemet dig en oversigt over dagens banetimer. Når du skal reservere peger du blot på den ønskede banetime og trykker derefter på knappen "Reservation".
Du kan også skifte til en ugeoversigt, hvor antal ledige baner vises. Er du i tvivl om hvor/hvornår du skal spille, kan du se din egen reservation markeret med grøn farve.
Via telefonen:
Det nye reservationssystem indeholder også et VoiceResponse-system, hvor du kan ringe på telefon 45 42 13 18 og oprette eller ændre din reservation. Her bliver du ledt igennem en række spørgsmål (fuldstændig som dengang du reserverede færger), og her har du også mulighed for at indtale en besked til klubben. Det første du skal angive er klubbens nummer, og her skal du svare 80.
Via Internettet:
Hvis du har adgang til Internettet kan du nu sidde derhjemme eller på jobbet og reservere baner - adressen er http://www.banebooking.dk/ttk
Når du har indtastet dit medlemsnummer og din pinkode, får du vist en oversigt over hvormange ledige baner der er fra i dag og 7 dage frem. De timer, du selv har reserveret, er markeret med grønt, så du let kan se, hvornår du skal spille. Når du klikker på dato, skifter programmet til et billede, hvor du kan se hver enkelt banetime for den valgte dag. Også her kan du se dine egne reservationer markeret med grønt - og andre timer, der er reserveret, er markeret med rødt (eller for turnering/træning med en anden farve).
Skal du reservere en bane, klikker du simpelthen på den ønskede banetime i skemaet, og herefter kan du indtaste din medspillers medlemsnummer og godkende reservationen.
Hvis de ledige timer ikke er markeret, så du kan reservere, er det enten fordi du i forvejen har en åben reservation, eller fordi dine medlemsrettigheder ikke giver adgang til at reservere på det pågældende tidspunkt. Har du problemer eller spørgsmål med systemet er du velkommen til at ringe til bestyrelsen.
PINKODE:
For at sikre systemet imod misbrug, har hvert medlemsnummer fået tildelt en 4-cifret pinkode. Vi har sat din pinkode = de første 4 cifre i din fødselsdato- og via telefonen eller Internettet kan du til enhver tid gå ind og ændre denne pinkode.